Om os

Instruktørholdet består af:

Dorthe Bjørkvig

Jeg hedder Dorthe og det er mig som ejer Reformerstudie.

Jeg bor i Kolding med min mand Ole og vi har sammenbragt i hinandens liv 4 børn og 4 børnebørn. Jeg har siden barn været fysisk aktiv i div sportsgrene som f.eks boldspil, judo, teakwondo, yoga, løb, styrketræning/fitness og nu også reformer pilates træning.

Jeg har en stor interesse i arbejdet med sundhed for krop og sjæl med forskellige indgangsvinkler som motion, kost, næringsstoffer, motivation, nærvær og kærlighed. Jeg har trænet reformer pilates siden 2015, er uddannet reformer pilates instruktør i foråret 2017 og elsker at undervise i det. Det er en af de træningsformer, som har givet hele min krop en fantastisk styrke, efter jeg selv er opereret i ryggen.

Jeg er også uddannet massør, øreakupunktør, kostvejlder og biopat/naturopath og ejer Helseklinikken Malou (helseklinikkenmalou.dk) , hvor jeg til daglig, tilbyder forskellige behandlinger og konsultationer med henblik på at hjælpe mennesker med at komme af med diverse ubalancer, symptomer og smerter kroppen må have.

Jeg ved at mødet med mennesket der hvor vi hver især er og uanset, køn, status, handicap og hudfarve er meget vigtig for mig. Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel og sætte gang i tanker og handlinger hos os mennesker, som kan føre til positive forandringer i hvert vores liv.

 Heidi Johansen

Jeg hedder Heidi

– bor i Kolding med kæreste med to børn. Interesserer mig for sundhed og kroppen, både fysisk og psykisk. Jeg har altid dyrket sport, tidligere Dans, fitness og yoga, men i de sidste 12 år spillet beachvolley. Været afhængig af Reformer træning siden jeg startede i sommeren 2015. Elsker at der ved hver øvelse er fokus på hele kroppens muskler, samt den koncentration og styrke som jeg føler i kroppen bagefter en time.

Uddannet Socialrådgiver og arbejder som Forebyggende Familievejleder. Jeg er optaget af hvordan, personer der ønsker forandringer i deres liv, kan hjælpes og motiveres til at komme tættere på deres drømme og mål.

Uddannet Reformer Pilates instruktør i House of Pilates Kolding( Tidl. Reform Pilates) i 2018.

Fie

Jeg hedder Anna Sofie men bliver i daglig tale kaldt Fie.

Jeg  bor i Kolding og er gift med Lars-Ole. Vi har 4 børn.
Jeg er oprindelig uddannet lærer og har arbejdet som underviser i mange år indtil jeg fik mulighed for at arbejde med ledelse. Jeg har videreuddannet mig og taget Diplom i ledelse samt uddannet mig til Coach.
I 2016 gik jeg selvstændig indenfor trivsel rådgivning og undervisning af børn og unge samt deres familier. Det er utroligt motiverende at se hvordan små ændringer kan skabe store forandringer for det enkelte barn og denne familie.
Jeg stiftede bekendtskab med Pilates reformeren i 2016 idet jeg havde tilbagevendende rygproblemer som umuliggjorde at jeg kunne dyrke andet sport.
Pilates reformer træning har gjort at jeg kan holde mine rygproblemer i skak og det bliver man jo afhængig af og samtidig kan jeg dyrke især padeltennis.
Jeg blev uddannet Pilates Reformer instruktør i efteråret 2021 i Reformerstudie.dk

 

Katrine

Jeg hedder Katrine

og bor i Kolding. Til dagligt studerer jeg til softwareingeniør i Horsens, hvor jeg fordyber mig i tekniske udfordringer og problemløsning. Fysisk træning har altid været en stor del af mit liv, og jeg har dyrket både gymnastik, styrketræning, løb, pilates matwork og yoga i flere år. Efter en arbejdsskade i ryggen og en diagnose med springerknæ, blev jeg nødt til at tage en pause fra træningen.

Mit møde med pilates hos Reformerstudiet i Kolding blev et vendepunkt for mig. Jeg oplevede en markant forbedring i både mine ryg- og knæsmerter og en positiv indvirkning på mit humør. Dette har styrket min passion for træning og inspireret mig til at blive Pilates Reformer-instruktør.

Jeg ønsker at dele den positive oplevelse, jeg har haft, med andre og hjælpe dem med at opnå styrke, balance og velvære gennem reformer-træning. Atmosfæren i studiet er fantastisk, og jeg glæder mig til at motivere og støtte vores medlemmer i deres træningsrejse.

Jeg blev uddannet Pilates Reformer instruktør i juli 2024.

 

 

Helseklinikken Malou v/ Dorthe Bjørkvig
Olaf Ryes Gade 7K, st. tv.
6000 Kolding,
tlf. 60 13 92 09
CVR: 34831645